Return to site

KONKURSKARANTÆNE – KONKURSRYTTERI KAN FÅ KONSEKVENSER

Konkurskarantæne betyder, at en person ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Hvis den pågældende gentager sin groft uforsvarlige forretningsførelse efter en allerede pålagt konkurskarantæne, kan konkurskarantænen suppleres med en forbud for personen helt at deltage i en virksomhed, der efter sin art drives uden personlig hæftelse for ejerne.

Konkurskarantæne pålægges en person, der direkte eller indirekte har været en del af ledelsen i en virksomhed, hvis forretningsførelse kan betegnes som groft uforsvarlig.

Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2014, og er blevet indført for at dæmme op omkring ”konkursrytteri”, hvor personer misbruger muligheden for en begrænset hæftelse, og fx optager større kreditter, og derefter lader virksomheden gå konkurs, for blot at starte en ny virksomhed op straks efter konkursen.

Med groft uforsvarligt menes, at ledelsen fx overtræder straffeloven eller særlovgivningen (som fx skattelovgivningen eller bogføringslovningen).

Forbuddet pålægges af den Skifteret, der behandler konkursboet af den virksomhed, i hvilken forbindelse Kurator har konstateret, at virksomheden har været drevet groft uforsvarligt.

Karantæneperiodens længde er som udgangspunkt 3 år. Hvis der er formildende omstændigheder kan perioden fastsættes til 2 år – og efter lovgivers hensigt i meget sjældne tilfælde til kun 1 år.

Skifteretten tager stilling til, om der skal indledes konkurskarantænesag efter en begrundet indstilling fra Kurator. Indstillingen skal Kurator bestræbe sig på at indlevere til Skifteretten inden 1 år fra konkursdekretet bliver afsagt, og helst allerede 4 måneder efter konkursdekretet er afsagt i forbindelse med, at Kurator alligevel skal indlevere sin statusskrivelse til Skifteretten og kreditorerne.

Indstillingen prøves af Skifteretten, der sædvanligvis vil imødekomme Kurators indstilling.

Kurator har herefter indtil 4 uger til at udfærdige en stævning, der skal forkyndes for den person, som Kurator vil have pålagt konkurskarantænen. Den pågældende har herefter en frist til at svare i sagen, og kan anmode om, at sagen behandles mundtligt i Retten.

Der er efter lovens forarbejder begrænset mulighed for vidneførsel. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke er lagt op til, at sagen skal forhandles som en ”almindelig” retssag, men som en hurtigere procesform.

Rettens afgørelse træffes som en kendelse, der kan kæres til Landsretten. Når kendelsen er afsagt, registreres konkurskarantænen hos Erhvervsstyrelsen, der fører et register over personer med konkurskarantæne.

Hvis du er blevet mødt med en sag om konkurskarantæne, er det vigtigt, at du handler hurtigt. Du har krav på at få beskikket en advokat, men skal være opmærksom på, at hvis du pålægges en konkurskarantæne, så skal du refundere Staten omkostningerne til advokaten og kurator for sagens førelse – ligesom ved fx en straffesag.

Hvad man skal være opmærksom på er, hvis man har pådraget sig en større gæld i forbindelse med virksomhedens konkurs, fx hvis man har kautioneret for selskabets bankgæld, så kan en konkurskarantæne formentlig medføre, at man ikke senere kan få gældssanering. Det er derfor vigtigt at svare i sagen  og varetage sine interesser.

Vil du vide mere eller har du behov vejledning eller bistand kontakt os på telefon 71 99 22 11 eller send en mail til jvb@benzonlaw.com.

All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OKSubscriptions powered by Strikingly