Det er hårde økonomiske tider, og på baggrund af bankernes nedskrivninger og konjunkturen i øvrigt, har mange set sine aktiver smuldre mellem hænderne.  Landmændene er  som eksempel én af de hårdest ramte brancher, og resultatet er et rekord højt antal konkurser for landmænd.

Der er imidlertid et alternativ til konkurs, som ikke mange er opmærksomme på. Der blev lavet en ændring af konkursloven i april 2010, hvor betalingsstandsning og tvangsakkorder blev erstattet af regler om rekonstruktion.

Rekonstruktionen har samme formål som konkursen, nemlig at afvikle aktiver eller virksomheden og at afgøre kreditorer. Det skal ske enten i form af et salg af virksomheden eller i form af en tvangsakkord, hvor gælden afgøres mod betaling af et dividendebeløb. Den afgørende forskel mellem konkurs og rekonstruktion er dermed, at indehaveren af virksomheden selv fortsætter driften og kan råde over virksomheden (med visse begrænsninger) i rekonstruktionsperioden, og at indehaverene/virksomheden kan blive gældfri.

Denne artikel har ikke til hensigt at redgøre for den tekniske del af en rekonstruktion, der  sædvanligvis varetages af en advokat, der agerer som rekonstruktør, og en revisor, der agerer som tillidsmand. Både rekonstruktøren og tillidsmanden godkendes af Skifteretten. Artiklen har til hensigt at belyse de beslutninger og problemstillinger, der kan være af helt afgørende karaktér, og som den enkelte bør forholde sig til forud, under og efter en rekonstruktion.

Indlevering af en anmodning om rekonstruktion til skifteretten sidestilles nemlig med konkurs. Når først anmodningen er indleveret er der stort set ingen vej tilbage. Hvis ikke rekonstruktionsplanen eller rekonstruktionsforslaget accepteres af kreditorerne indtræder konkurs i stedet. Undtagelsen er naturligvis, at rekonstruktionen ophæves i det omfang man bliver solvent igen.

Der er som oftest tre måder en rekonstruktion indledes på. Den ene er, at en kreditor har indleveret konkursbegæring på en skyldner, og skyldneren som en feberredning indleverer rekonstruktionsbegæring, der skal prøves af skifteretten forud for en indleveret konkursbegæring. Hvis skifteretten finder, at rekonstruktionen giver mening, dvs. der er udsigt til dækning i et eller omfang til kreditorerne, så fortsætter rekonstruktionen. Hvis ikke, indtræder konkursbehandling.

Den anden måde er, at kreditorerne i stedet for konkursbegæring indleverer begæring om rekonstruktion. Men ikke mange kreditorer har forholdt sig til de nye regler endnu, og som regel indleveres i stedet konkursbegæring.

Den tredje måde er, at skyldneren på baggrund af et godt forarbejde og måske oveni købet i god tid før kreditorerne har varslet ophævelse af bankengagementerne, selv indleverer rekonstruktionsbegæringen. Dette sker forholdsvis sjældent eftersom mange som regel lige tager en dag mere, og håber på at tingene vender, eller de vinder den store gevinst i Onsdags Lotto.

Mange af forarbejderne forud for rekonstruktionen, kan man faktisk selv forestå. Det første og allervigtigste skridt kan tages uden at involvere dyre rådgivere. Den vigtigste beslutning træffes nemlig omkring kaffebordet sammen med familien og måske medarbejderne.

Beslutter man sig for at indlede en rekonstruktion skal man gøre sig klart, at der er tale om en afvikling af virksomheden. Eller det vil sige, en afvikling af en selv som involveret i virksomheden, eftersom et af formålene med rekonstruktionen kan være, at den drives videre i et andet regi, hvor skyldneren ikke selv længere er involveret. En afvikling kan for så vidt ske i form af generationsskifte, så længe kreditorerne er indforstået med det.

Den beslutning, der skal træffes med familien er, at man ophører med at drive virksomhed. Dette er helt åbenbart en af de vigtigste beslutninger man skal træffe. Det kan være helt afgørende for rekonstruktionens succes, at man er indforstået med at rekonstruktionen omhandler  aktiverne eller virksomheden og ikke en selv, og det kommer til at have indflydelse på ens fremtidige livsførelse.

Rent faktisk er det sådan, at nogle rekonstruktioner ikke gennemføres, fordi skyldneren ikke har forstået, at vedkommende ikke længere kan beholde sine aktiver,  fortsat drive virksomheden eller opretholde sin tidligere livsstil. Men dette er prisen for at kunne blive gældfri efterfølgende.

Jo bedre tid man er i desto bedre. Det kan være værd at overveje en rekonstruktion, allerede når rudekuverterne hober sig op, og stresssymptomerne tager til. Årsagen er ganske enkelt, at man kan tage sig tid til at forberede sig ordentlig.

Har man besluttet sig for at indlede en rekonstruktion, er det første man skal gøre at lave en opdateret resultatopgørelse og en oversigt over aktiver, passiver og alle ens kreditorer. Man kan med fordel få hjælp fra sin sædvanlige revisor. Hvis der er aktiver at sælge, og kan salget af aktiverne dække kreditorerne i et fornuftig omfang, så giver det mening at fortsætte. Man kan eventuelt indhente vurderinger af aktiverne, hvilket en rekonstruktør under alle omstændigheder vil gøre tidligt i forløbet.

Det næste man skal gøre er at sikre sig, at der råd til en rekonstruktion. Rekonstruktionen betales med virksomhedens indtægter. Som følge heraf betales virksomhedens drift med tillæg af omkostninger til rekonstruktionen i rekonstruktionsperioden. Hvad man ikke betaler under rekonstruktionen, er gammel gæld.

Rekonstruktioner indledes ofte i samarbejde med den primære kreditor, fx banken. Man har mulighed for selv at udpege en rekonstruktør, der sædvanligvis er advokat. Kravet er, at rekonstruktøren ikke må have rådgivet virksomheden indenfor en periode på mindst to år. Udover en rekonstruktør udpeges en tillidsmand, der sædvanligvis er revisor. Tillidsmandens opgave er at gennemgå virksomhedens regnskaber, og undersøge om rekonstruktionen hænger sammen med dividendebetaling til kreditorerne.

Efter Rekonstruktøren har indleveret begæring om rekonstruktion til skifteretten, og skifteretten har besluttet at betingelserne for, at virksomheden kan tages under rekonstruktionsbehandling er opfyldte, starter en lang række praktiske opgaver. Indledningsvis ændrer virksomheden navn med forlængelsen ”under rekonstruktion”, hvilket registreres hos de relevante myndigheder. Derudover indrykkes proklama i Statstidende, hvor alle kreditorer opfordres til at anmelde sit krav.

Rekonstruktøren skal indenfor en af skiftretten fastsat frist, der ikke kan overstige 4 uger indlevere en rekonstruktionsplan til skifteretten, der ligeledes udsendes til alle kendte kreditorer. Planen skal redegøre nærmere for, hvorledes rekonstruktionen skal gennemføres. Planen fremlægges i skifteretten på et møde med kreditorerne. Hvis et flertal af kreditorerne stemmer mod, kan rekonstruktionen ikke gennemføres. I stedet indtræder konkurs. I nogle tilfælde fremlægges allerede efter 4 uger et rekonstruktionsforslag til vedtagelse mellem kreditorerne, og rekonstruktionen kan afsluttes på dette tidspunkt.

Vedtages planen fortsætter rekonstruktionen indenfor en periode af 6 måneder, hvor rekonstruktøren rapporterer til kreditorerne, og udfærdiger et rekonstruktionsforslag. Rekonstruktionsforslaget er det endelige forslag til kreditorerne, der tilbyder kreditorerne en dividende i forbindelse med en tvangsakkord.

I rekonstruktionsperioden skal væsentlige beslutninger for virksomheden tiltrædes af rekonstruktøren, der kan beslutte sig for at forhøre sig hos kreditorerne. Det bliver i perioden planlagt at frasælge aktiver med henblik på at betale kreditorerne. Som nævnt ovenfor, omhandler rekonstruktionen at afvikle eller sælge virksomheden. For virksomhedsejeren under rekonstruktion, betyder det naturligvis også en ændring af livsstilen, dvs. for eksempel af finde en ny bopæl, hvis man fx bor på gården som landmand.

Når rekonstruktionen afsluttes betales kreditorerne. Ved en tvangsakkord er gælden herefter endelig afgjort og betalt. Dette er naturligvis den største forskel fra konkursen, hvor man efter konkursen fortsat står i gæld til kreditorerne for den del, der ikke bliver dækket.

Pengene til tvangsakkorden kan være opsparet i rekonstruktionpserioden ved indtægter eller salg af aktiver. Tvangsakkorddividenden kan for så vidt også betales af en tredjemand, fx et familiemedlem.

Rekonstruktion er et forholdsvis nyt regelsæt, og der er naturligvis både gode og dårlige ting ved regelsættet. Imod taler, at rekonstruktionen er dyr, eftersom man skal betale rekonstruktør og tillidsmand, og nogen gange forud for rekonstruktionen. Hertil kommer vurderinger mv. Derudover er der muligheden for, at kreditorerne ganske enkelt ikke accepterer rekonstruktionsplanen eller det endelig tilbud, og man i stedet tages under konkursbehandling.

Det er derfor vigtigt, at man gør sig konsekvenserne helt klart, og gør et godt forarbejde, eventuel i samarbejde med ens revisor eller advokat, før sagen overleveres til rekonstruktøren.

Vil du vide mere eller har du behov vejledning eller bistand kontakt os på telefon 71 99 22 11 eller send en mail til jvb@benzonlaw.com

All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OKSubscriptions powered by Strikingly